23948sdkhjf

Skat undersøger momsfinte i telebranchen

Et ukendt antal teleselskaber beholder tilsyneladende en del af den moms, som de opkræver af kunderne, i stedet for at aflevere den til statskassen.
Skat er i gang med at undersøge et eller flere teleselskaber, der tilsyneladende beholder en del af den moms, de opkræver af kunderne, i stedet for at aflevere den til statskassen.

Det skriver Finans .

Manøvren foregår på den måde, at teleselskabet sælger et abonnement med en bestemt mængde taletid eller data inklusiv moms. Men hvis kunden ikke udnytter hele pakken, afleverer teleselskabet kun moms for det faktiske forbrug og beholder den resterende del af momsen i sin egen pengekasse.

Skat bekræfter, at man undersøger manøvren i forbindelse med et momsprojekt rettet mod de største selskaber i Danmark. Det danske mobilmarked domineres af fire store spillere: TDC, Telenor, Telia og 3. De tre første oplyser alle til Finans, at de indbetaler al opkrævet moms til Skat, mens 3 som det eneste selskab nægter at svare på spørgsmålet.

3 indrømmer dog, at selskabet har en »dialog« med Skat om firmaets momshåndtering.

Selskabets direktør Morten Christiansen vil over for Finans ikke bekræfte, om 3 har beholdt en del af kundernes momsbetalinger, men oplyser, at firmaet er i sin gode ret til at »udfordre Skats praksis«.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09